Økonomisk mirakel i stort format.
CapaCity & CapaCity L

Økonomisk mirakel i stort format.

Mere plads til byen.

Bycentre udvikler sig i stigende grad til megabyer. Der er behov for en mobilitetsløsning, der kan håndtere denne store opgave. En bybus med meget stor kapacitet og overraskende manøvredygtighed. En bybus som CapaCity og CapaCity L fra Mercedes-Benz, der føler sig hjemme i storbyens jungle.

Driftsøkonomi

Alle busser medfører omkostninger. Men CapaCity er omkostningsbesparende.

Mange faktorer i forbindelse med driften af en bus giver udgifter. Selv om du ikke selv kan bestemme over alle udgifter, kan du dog gøre noget for at køre, så din CapaCity bliver mere rentabel: Mere end en tredjedel af alle udgifterne kan påvirkes aktivt. Vi viser dig besparelsespotentialet ved vores busser og service inden for områderne investering, forbrug, vedligeholdelse og restværdi.

Teknologi

Toppræstation på vejen og på værkstedet.

Økonomisk mirakel i stort format.

CapaCity viser klasse, ikke kun i størrelse, men også hvad angår rentabilitet. Især med henblik på de samlede omkostninger pr. passager kan den fuldt udfolde sin effektivitet.

Manøvredygtighed

Snor sig gennem storbyens jungle.

Et enkelt led, overraskende rentabilitet.

På trods af den anselige længde kan CapaCity og CapaCity L i modsætning til konkurrenterne nøjes med et enkelt led. Det gør dem særligt lette at manøvrere. Endvidere kræver det mindre vedligeholdelse og giver en fremragende driftssikkerhed. Begge dele bidrager til den store passagerbus' totaløkonomi.

Køreegenskaber betyder også: Kørekomfort:

Med en venderadius på 22,93 meter er CapaCity næsten lige så let at håndtere som en ledbus. Den længere CapaCity L overbeviser også med en venderadius på kun 24,47 meter. Denne overraskende manøvredygtighed skyldes den elektrohydraulisk styrede, fjerde aksel. Takket være enkelthjulsophænget på denne aksel arbejder den utroligt komfortabelt og trafiksikkert.

Den smarte styring af den fjerde aksel.

En af fordelene ved CapaCity, sammenlignet med andre koncepter for højkapacitetsbusser, er dens ubegrænsede evne til at manøvrere ved bakkørsel.

På samme måde som ved fremadkørsel ved lave hastigheder styres den fjerde aksel i dette tilfælde ligeledes aktivt. Den fjerde aksels smarte styring reducerer også risikoen for, at bagenden skrider ud, når bussen kører ud fra et stoppested. Styringen af den fjerde aksel reagerer her med en defineret forsinkelse af forakslens drejning. Det kan forhindre, at hjulet berører kantstenen, og at bagenden svinger ind over fortovet.

Sikkerhed

Det integrerede sikkerhedskoncept fra Mercedes-Benz.

Bussen anses for at være et af de sikreste transportmidler i verden. Her spiller innovationerne fra Mercedes-Benz en afgørende rolle. Mercedes-Benz har taget ansvar for bussernes sikkerhed som ingen anden producent. Mange af de innovationer, der i dag er standard, fejrede deres premiere i en bus med en stjerne. For eksempel det blokeringsfrie bremsesystem (ABS), det elektroniske stabilitetsprogram (ESP®) eller nødbremseassistenten Preventive Brake Assist 2.

Ansvar forpligter. Derfor forfølger Mercedes-Benz visionen om ulykkesfri kørsel. Det integrerede sikkerhedskoncept fra Mercedes-Benz yder et væsentligt bidrag til realiseringen. Som en konsekvent implementering af sikkerhedskonceptet dækker dette koncept alle faser af bilsikkerhed: fra sikkerhed ved kørsel til sikkerhed i farlige situationer, beskyttelse i tilfælde af en ulykke og reduktion af konsekvenser af ulykken.

Design og komfort

Så stort udtryk gør indtryk i rummet.

CapaCity gør indtryk, ikke kun med sin kapacitet. Den scorer også points med sit attraktive kvalitetsdesign og sin komfort for passagerer og fører. Det attraktive ydre gør allerede opmærksom på højkapacitetsbussens indre værdier. Den behagelige kørekomfort i CapaCity opnås ved hjælp af enkelthjulsophæng. Uafhængig af antallet af passagerer eller vejens beskaffenhed er CapaCity perfekt affjedret i alle situationer.

Design

Designet af CapaCity og CapaCity L.

Virkelig stor ned til mindste detalje.

CapaCity gør indtryk, ikke kun med sin kapacitet. Den scorer også points med sit attraktive kvalitetsdesign og sin komfort for passagerer og fører. Det attraktive ydre gør allerede opmærksom på højkapacitetsbussens indre værdier.

Komfort til føreren

Så komfortabel kan funktionalitet være. Førerens arbejdsplads.

Førerens arbejdsplads er udarbejdet efter den sidste nye viden inden for ergonomi og kombinerer førsteklasses funktionalitet og høj komfort.

Komfort for passagererne

Indstigning og velbefindende.

Komfortabel rejse med CapaCity og CapaCity L.

For passagererne bliver kørslen med en CapaCity en behagelig oplevelse. Bussens interiør er venligt og imødekommende. Store panoramaruder samt et godt oplyst indgangsområde gør bussen indbydende og lys. Den imponerende ståhøjde på 2,3 meter giver endvidere en luftig fornemmelse. Et effektivt, ekstra varmesystem samt varme i sidevæggene sikrer hurtig og effektiv temperering. Klapvindue, luftkanaler, elektriske tagluger og tagventilator sikrer en effektiv luftudveksling. En gennemtænkt klimatisering som ekstraudstyr sikrer den rigtige temperatur i bussen.

OMNIplus serviceydelser

Oplev vores Premium Service til din Mercedes‑Benz.

Med busspecifikke serviceydelser, individuelle løsninger og et omfattende udvalg sikrer OMNIplus, at dine køretøjer altid er klar til brug, og at din virksomhed forbliver økonomisk rentabel.

Tekniske data

Oversigt over tekniske data og udstyr.

Stor, stærk, bevægelig og udholdende. Både CapaCity L og CapaCity har ideelle forudsætninger for at kunne håndtere alle udfordringerne i den daglige bytrafik.

Kontakt

Har du nogen spørgsmål?

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information? Vi hjælper dig gerne med eventuelle bekymringer, du måtte have. Kontakt os for at lære mere.

Se flere modeller

eCitaro fuel cell

eCitaro

Juridisk meddelelse vedrørende aktive sikkerhedsassistentsystemer: Nødbremsesystemer og andre sikkerhedsassistentsystemer kan støtte chaufføren og i kritiske køresituationer, under optimale forhold og inden for systemets grænser, afbøde alvorligheden af ​​en ulykke eller undgå ulykker. Men uanset dette har chaufføren pligt til at tilpasse sin køreadfærd og især sin hastighed til trafik- og vejrforholdene og til altid at være opmærksom. Dette gælder især i særlige situationer som f.eks. isglatte eller våde veje, regn, sidevind, dårlig sigtbarhed, snefald, tåge osv. Som følge heraf er chaufføren som fører af køretøjet til enhver tid ansvarlig for hele køreoplevelsen og må ikke udelukkende stole på sikkerhedsassistentsystemerne.

Assistancesystemer kan kun understøtte føreren. Føreren har altid det fulde ansvar for at føre køretøjet sikkert.

Driftsøkonomi

Alle busser medfører omkostninger. Men CapaCity er omkostningsbesparende.

Økonomi er et spørgsmål om teknik. Med hver CapaCity har du en rentabel, samlet løsning på din køreplan. Køretøjets innovative teknik overbeviser med sin optimerede ydelse: BlueEFFICIENCY-drivteknologi giver meget effektiv fremdrift, fuldautomatisk gearkasse og førsteklasses kørekomfort, og den videreudviklede portalaksel sikrer et hurtigt passagerflow.

Spar brændstof – reducer omkostningerne.

Euro VI-motorer reducerer ikke kun de skadelige stoffer til et minimum, men også brændstofforbruget og dermed en betydelig del af de faste driftsomkostninger. Det skyldes bl.a. rekuperationsmodulet. Det forsyner det elektriske system med oplagret strøm, der er genereret gratis ved medløbskørsel. Det aflaster motoren og reducerer brændstofforbruget betydeligt.

Fra starten et skridt foran.

Kvalitet og holdbarhed gør CapaCity til en stabil investering lige fra starten. Med vores OMNIplus-serviceaftaler kører også dit bogholderi efter planen. Den regelmæssige vedligeholdelse sikrer til enhver tid transparente omkostninger og en forudsigelig restværdi.

Rentabilitet med Financial service.

Det er ikke kun de tekniske egenskaber ved CapaCity, der er til din fordel. Attraktive finansieringstilbud og forsikringsløsninger med præmier, der er udregnet efter dit individuelle behov, sikrer dig et økonomisk forspring.

Service, hvor du har brug for det.

Mercedes-Benz-busser ses på næsten alle europæiske veje. Derfor tilbyder vi også det tætteste, busspecifikke servicenetværk. Det sikrer hurtig hjælp og korte stilstandstider i tilfælde af en nødsituation. Naturligvis hele døgnet rundt med vores pålidelige 24 timers-service.

Investeringer, der lønner sig.

Som supplement til vores løsninger tilbyder vi gerne vores OMNIplus EcoTraining. Vores erfaringer viser, at de to krav, at spare brændstof og overholde køreplanen, sagtens kan forenes. Sammen med digitale serviceydelser fra OMNIplus ON kan flådens økonomiske håndtering øges. Endvidere lader vi dig heller ikke i stikken, når din bus når enden af sin anvendelsestid: Hvis du ønsker det, sikrer BusStore restværdien og køber dit køretøj ved udløbet af en defineret brugsvarighed.

Perfekt til BRT

Den bedste i tæt bebyggede områder.

Bycentre udvikler sig i stigende grad til megabyer. CapaCity og CapaCity L er særdeles velegnede til specialiserede Bus Rapid Transit-systemer, der giver hurtig, komfortabel mobilitet i byen.

Den smarte løsning til travle ruter.

Styretøj, motor og mål følger ligeledes det intelligente koncept, der er baseret på afprøvede og velkendte teknik fra seriefremstilling i stor skala. Ved udformningen er der endvidere store muligheder for at opfylde forskellige ønsker og krav. CapaCity L kombinerer således ideelt sin uovertrufne kapacitet med en bemærkelsesværdig fleksibilitet, hvad angår anvendelse og ruteplanlægning. Uanset om det drejer sign om et nyt indkøbscenter, bolig- eller industriområde: Med CapaCity L kan de hurtigt og billigt gøres tilgængelige. Denne store bus er således i høj grad med til at reducere trafiktætheden i bycentre.

Store ståpladsområder øger kapaciteten i CapaCity L.

CapaCity L kan udformes på flere måder. Køretøjet kan konfigureres med store områder til ståpladser, så der kan transporteres mange passagerer. I forreste vogndel er der både i venstre side og overfor mellem dørene et område til specialudnyttelse. Dette anvendes efter behov af stående passagerer, personer i kørestol eller passagerer med barnevogne.

Den anden dør kan forsynes med en elektrisk rampe. Det er muligt at integrere en mekanisk nedklapningsrampe ved dør et og dør to. En tredelt holdestang øverst i bussen, en såkaldt trefork (KSW*), støtter stående passagerer i det særligt store område til specialanvendelse i venstre side i kørselsretningen. Ved at forkorte forhøjningen lige foran leddet kan der skaffes yderligere ståpladser.

Perfekt til BRT-ruter.

Vejene i Tyskland, Europa og hele verden ændrer sig dag for dag. Stadigt stigende passagertal præger i dag mange steder den offentlige trafik. Det øger behovet for en bus i stort format i bycentre. CapaCity og CapaCity L er den ideelle besætning denne rolle. De betjener suverænt bytrafikkens ruter med mange passagerer. De egner sig endvidere fortrinligt til specialiserede BRT-systemer i egen bane. De overbeviser med en meget stor transportkapacitet og sikrer et hurtigt passagerflow og stor manøvredygtighed.

* Kundespecialønsker

Teknologi

Toppræstation på vejen og på værkstedet.

Standard for rentabilitet og økologi.

Basis for den forenklede vedligeholdelse og reparation af CapaCity er dens oprindelse. Den stammer fra det velkendte Citaro-modulsystem og nyder i høj grad godt af dette tætte slægtskab. De mange innovationer reducerer den tid, der anvendes på reparationer og vedligeholdelse, til det mest nødvendige. Alt fungerer – lige fra den første dag. Vedligeholdelsesrelevante komponenter findes ikke kun på samme sted som på Citaro G, de er også lette at nå. Det forenkler arbejdet på værkstedet, øger tilgængeligheden af reservedele og reducerer dermed stilstandstider og omkostninger.

Drevet af sparsommelighed og Power-motor.

Mercedes-Benz BlueEFFICIENCY Power-motor OM 470 opfylder udstødningsgastrin Euro VI og er optimalt egnet til ruter med stort passagerantal og specielle Bus Rapid Transit-systemer. Til det formål er der to effekttrin til rådighed: 265 kW (360 hk) med et drejningsmoment på 1.700 Nm samt 290 kW (394 hk) med et drejningsmoment på 1.900 Nm. Den nyeste generation af denne kraftige, sekscylindrede rækkemotor er fyldt med innovationer. Fra det høje maksimale indsprøjtningstryk via den patenterede løsning for udstødningstilbageføring til den moderne turbolader. Alt dette reducerer brændstofforbruget med op til 2 %, mindsker udledningerne og øger motorens ydelse og robusthed.

Effektiviteten kan styres.

For yderligere at øge CapaCitys effektivitet kan der som ekstraudstyr fås den elektrohydrauliske styring, intelligent eco steering. Den arbejder behovsorienteret og bidrager desuden til et reduceret brændstofforbrug i bytrafik.

Mercedes-Benz OM 470, Blue EFFICIENCY Power-motor.

Mercedes-Benz OM 470, Blue EFFICIENCY Power-motor, udstødningsgastrin Euro VI, opret monteret sekscylindret rækkemotor med 10,7 l slagvolumen. Ydelse: 290 kW (394 hk) ved 1600/min. Det maksimale drejningsmoment er 1900 Nm. Motoren er forsynet med Common-Rail-indsprøjtning. Indsprøjtningstrykket genereres af indsprøjtningssystemet X-PULSE med trykforstærkning i dysen.

Eksempel Citaro G og CapaCity L.
Rekuperationsmodulet regulerer strømbeholdningen og sænker således brændstofforbruget.

Når køretøjet bremser, leverer lysmaskinerne gratis strøm (fra fremdriftsenergien), der mellemlagres kortvarigt i batterierne. Når bussen starter igen, forsyner batterierne bilens ledningsnet. Lysmaskinerne kører i tomgang så længe og belaster således ikke motoren (drejningsmoment).

Sikkerhed

Det integrerede sikkerhedskoncept.

Drejeassistent til overvågning af passagerområdet.

Særligt i bykørsel er risiciene ofte uforudsigelige. Så meget desto vigtigere er det, at der bliver implementeret tiltag til at forhindre en ulykke. Mercedes-Benz har udstyret CapaCity-bybussen med et væld af sikkerhedsfunktioner, der bidrager til at klare kritiske kørselssituationer.

Således er hver CapaCity og CapaCity L som standard udstyret med svingassistenten Sideguard Assist 2, Frontguard Assist, trafikskiltassistenten Traffic Sign Assist og dæktrykkontrolsystemet TPM (Tire Pressure Monitoring). Den valgfri bremsassistent Preventive Brake Assist 2 advarer mod stationære og bevægelige forhindringer - herunder fodgængere og cyklister - og udløser ved behov en delvis opbremsning for at undgå en ulykke. Derudover kan Citaro udstyres med MirrorCam, som giver bedre udsyn bagud og til siderne end konventionelle spejle.

MirrorCam

Afhængigt af køretøjet vises billederne på 7" og 15" skærme. De to displays med høj opløsning viser de forskellige synsfelter. Fotodioderne integreret i monitorerne registrerer det indfaldende lys og justerer lysstyrken på den respektive monitor individuelt. For at gøre det nemmere for chaufføren at vurdere billederne, har 15" versionerne tre forskellige guidelinjer. Sammen med den fast kalibrerede køretøjsendelinje understøtter afstandslinjen føreren i vurderingen af ​​objekter, der nærmer sig. Overhalingsassistenten aktiveres fra en hastighed på 10 km/t, når den blinker for sikkert at understøtte overhaling eller vending. Derudover er displayet til Blind Spot Assist indbygget i skærmen.

Det moderne MirrorCam-system giver et klart og omfattende overblik over trafikken. Udstyret med kameraer i høj opløsning øges køresikkerheden og risikoen for ulykker minimeres. Det udvidede synsfelt gør det muligt for chaufføren at se fodgængere, cyklister og andre trafikanter i omgivelserne. Derved bortfalder den blinde vinkel ved højresving.

Færdselstavleassistent

Den innovative færdselstavleassistent giver maksimal sikkerhed og komfort på vejene. Takket være GPS- og kameraunderstøttelse sammenlignes bilens hastighed kontinuerligt med de gældende færdselsregler.

Systemet er designet til at give målrettet og passende feedback, hvis den tilladte hastighed overskrides. Takket være det topmoderne kombiinstrument modtager føreren både visuelle og akustiske signaler, som straks gør opmærksom på hastigheden.

Antiblokeringssystem (ABS)

Antiblokeringssystemet (ABS) understøtter ved kritiske opbremsninger kørestabiliteten og sørger for, at køretøjet fortsat kan styres. De bremsekræfter, der påvirker de enkelte hjul, fordeles af ABS på en sådan måde, at ingen hjul blokerer i længere tid ved en fuld opbremsning, og at bussens styreevne i vid udstrækning bevares.

Bremseelektronikkens styreenhed registrerer den aktuelle hjulhastighed via polhjulene og hjulsensorerne. I tilfælde af bremsning styrer systemet bremsetrykket på de enkelte hjulbremsecylindere ved hjælp af reguleringsventilerne. Ved katastrofeopbremsninger og opbremsninger med blokerende hjul åbner og lukker systemet fuldautomatisk hjulbremsecylindernes reguleringsventiler med meget korte intervaller, hvorved en blokering forhindres, og køretøjet forbliver styrbart.

Ved katastrofeopbremsninger og opbremsninger med blokerende hjul åbner og lukker systemet fuldautomatisk hjulbremsecylindernes reguleringsventiler med meget korte intervaller, hvorved en blokering forhindres, og køretøjet forbliver styrbart.

Kurvelys

Kurvelyset skaber væsentlig mere sikkerhed på grund af forbedret udsyn ved kørsel i sving i mørke i kryds, rundkørsler samt ved manøvrering i fremad- eller bagudgående retning.

Funktionen tilsluttes automatisk ved en hastighed på op til ca. 35 km/h, når forlygterne er tændt, blinklysarmen er aktiveret eller rattet drejes. I den forbindelse tændes en af de to tågeforlygter for at belyse et område i siden af bilen, som ikke belyses af forlygterne.

Den intelligente elektronik tænder eller slukker drejelyset gradvist. Således har øjet mulighed for at tilpasse sig til ændringerne i lyssituationerne.

Preventive Brake Assist 2

Med Preventive Brake Assist 2 tilbyder Daimler Buses anden generation af den aktive bremseassistent. Systemet advarer mod kollisioner med bevægende fodgængere og cyklister samt mod stående og kørende objekter. Ved akut kollisionsfare bliver føreren gjort opmærksom gennem en optisk og akustisk advarsel, og en automatisk delbremsning igangsættes.

Advarselskaskade og bremseindgreb er konstrueret præcist til anvendelse i bytrafik. Ved fare for kollision med fodgængere eller cyklister samt med objekter i bevægelse eller stationære objekter advarer Preventive Brake Assist 2. Føreren advares både optisk med en rødt lysende trekant i det centrale display og akustisk og indleder samtidig en delvis opbremsning. Den holdes, indtil enten chaufføren griber ind, situationen ikke længere er kritisk, eller bussen standser.

Takket være samspillet mellem frontradar, nærområderadar og frontkamera aflæses området op til 250 meter foran bussen konstant. Understøttelsen er sikret op til en hastighed på 60 km/t. Sne, regn, tåge, kraftig vandtåge, blænding, direkte sollys eller skiftende lysforhold kan påvirke rækkevidden og registreringen af køretøjer og personer.

Sideguard Assist 2 & Frontguard Assist

Sideguard Assist 2

Sideguard Assist 2 er et sikkerhedsassistent-system, der understøtter føreren på begge sider i kritiske sving-situationer med muligvis begrænset udsyn. Systemet skal ved svingning eller vognbaneskift hjælpe med at registrere bevægelige forhindringer inden for systemets grænser og advare føreren for at undgå kritiske situationer eller reducere følgerne af ulykker.

Områderne ved siden af bilen overvåges. På den måde registreres køretøjer, fodgængere eller cyklister, der kan befinde sig i den blinde vinkel, både i passagersiden og i førersiden. Radarsystemet registrerer bevægelserne præcist og advarer føreren om mulige kollisioner. Den intuitive brugergrænseflade og de tydelige advarsler giver føreren en sikker og afslappet køretur.

Knækbeskyttelse, ATC (Articulation Turntable Controller).

Hvis køretøjet kommer i en ustabil situation – f.eks. på en glat vejbane – bliver leddets dæmpning styret hurtigt og efter behov. Dermed stabiliseres ledbussen hurtigt inden for de fysiske muligheder, og man undgår, at efterløberen slingrer eller endog glider ud til siden med den frygtede foldeknivseffekt. På den måde opnår den nye knækbeskyttelse ATC som den eneste regulering i sin type næsten samme effekt som det elektroniske stabiliseringsprogram (ESP®).

Den enestående knækbeskyttelse ATC i CapaCity og i CapaCity L.

CapaCity er det bedste eksempel på, at størrelse og manøvredygtighed sagtens kan forenes. Begge modeller, CapaCity og den endnu længere CapaCity L, er meget lette at manøvrere. Selvfølgelig er Mercedes-Benz' sikkerhed integreret som standard.

Citaro G, knækbeskyttelse vintertest 2014 Rovaniemi
Knækbeskyttelse på Mercedes-Benz-ledbus Citaro G / CapaCity L
Innovativ sikkerhedsteknik ATC.

Den køredynamiske knækvinkelstyring Articulation Turntable Controller (ATC) giver optimale styreegenskaber, høj stabilitet og stor manøvredygtighed. Ved hjælp af ATC stabiliseres CapaCity meget hurtigt inden for de fysiske muligheder, og man undgår, at bagvognen slingrer eller endog glider ud til siden. På den måde opnår knækvinkelstyringen ATC næsten samme effekt som den elektroniske stabilitetsregulering (ESP®). Det giver ledbusser et endnu højere sikkerhedsniveau. Dermed har CapaCity næsten de samme styreegenskaber som en solobus.

ATC-systemets funktion og fordele.

Den køredynamiske styring ATC regulerer den hydrauliske dæmpning af leddet hurtigt og frem for alt efter behov, afhængig af blandt andet styrevinkel, drejevinkel, hastighed og last. ATC henter til dette formål dataene fra CAN-databussen.

Resultatet: Hvis den i andre situationer almindelige høje, grundlæggende dæmpning af leddet fører til en kraftig hældning til understyring i sving og øget dækslid på forakslen, så går køretøjets led næsten fri ved almindelig stabil kørsel og dæmpes alene ved hjælp af elementernes friktion.

Knækbeskyttelse, maksimalt udslag 54°

Kameraer.

Fuldt overblik i enhver situation.

En betingelse og udfordring for sikker kørsel med en stor kapacitetsbus er at have overblik over omgivelserne, især området omkring bagenden. CapaCity gør synligheden lettere allerede på grund af sin konstruktion med kun et led. Flere udvendige kameraer giver et overblik over, hvad der sker omkring bagenden. Manøvrering og kørsel baglæns er lige så muligt som med enhver anden enkeltledsbus. For et endnu bedre overblik kan det valgfrie 270° kamera system anvendes. Derudover kan CapaCity og CapaCity L udstyres med MirrorCam, som giver en endnu bedre udsigt bagud og til siden end konventionelle sidespejle.

Udvendigt kamera i bagenden til kontrol af svingområdet, når bussen kører ud fra et stoppested og i trafikken.
Udvendige kameraer i bagenden.

På CapaCity er der anbragt videokameraer i venstre og højre side bagpå. På den måde har føreren fuldt overblik over udsvingsområdet ved udkørsel fra stoppestedet samt i trafikken. Til overvågning af bagvognen er der anbragt yderligere to sidekameraer direkte bag leddet.

Bakkameraer.

For at øge sikkerheden ved rangering tilbyder Mercedes-Benz også bakkameraer som supplement til de udvendige kameraer bagpå. I den forbindelse lyder der en konstant advarselslyd, når der sættes i bakgear. Det forenkler manøvrering og bakkørsel.

Kontrollen ved dørene gjort let.

En koncentreret fører bidrager i høj grad til sikkerheden. Elektroniske hjælpemidler understøtter dig bedst muligt. På CapaCity er alle døre forsynet med en automatisk genåbning samt en vandret overvågning af dørområdet. Den tredje og fjerde dør er fuldautomatisk. Med fløjdørene et til fire sikres et hurtigere passagerflow. For yderligere at aflaste føreren kan området i bussen omkring disse døre forsynes med videoovervågning.

Overvågning af passagerafdeling.

Installerede videoovervågningskameraer kan overvåge, hvad der sker i bussen. Et videoovervågningssystem kan ikke kun forbedre den sikkerhed, som buschaufføren og passagererne føler, men det kan også afsløre gerningsmænd, der udøver hærværk i køretøjet eller udøver vold.

Data bliver overført til monitoren ved chaufførens arbejdsplads. Buschaufføren kan bedre registrere og vurdere visse situationer og begivenheder, der finder sted i passagerområdet, og reagere om nødvendigt i tilfælde af fare. Køretøjet er udstyret med piktogrammer, så passagererne kan se, at det er et videoovervåget køretøj. Ved at have videoovervågning øger du den oplevede subjektive sikkerhed for både din chauffør og passagerer, hvilket øger tiltrækningskraften ved brug af offentlige transportmidler. Videoovervågningssystemet er ekstraudstyr.

Du kan få mere information om videoovervågnings- og datalagringsfunktionen fra din Omnibus-salgsrådgiver.

Forlygter til nærlys og fjernlys med LED-teknik

Se og bliv set.

Nær- og fjernlys drager fordel af det fremragende lysudbytte fra integral-LED-forlygterne, som desuden bruger betydeligt mindre energi end standardlys. De oplyser vejbanen bredt og præcist. En yderligere sikkerhedsgevinst er lystemperaturen, der ligner dagslys, og som gør øjnene mindre trætte. LED-lamperne har en lang levetid og en lav degradering (mindre lysstyrke).

LED-forlygternes lyskegle er præcist defineret. Større lysstyrke og større rækkevidde giver ekstra sikkerhed. LED-pærer er ca. to til tre gange mere effektive end almindelige pærer.

Forlygterne opnår deres fulde lysstyrke straks efter tænding og sørger for en bred og præcis belysning af vejen. De har en blød grænse mellem lys og mørke og en subjektivt større rækkevidde. Og LED-forlygterne øger rentabiliteten takket være deres lave strømforbrug og deres lange levetid. De har en lav degration, dvs. lyseffekten forbliver så vidt muligt konstant i løbet af levetiden.

Til den vigtigste mand ombord.

Inden en ulykke skal føreren reagere hurtigt for at afværge faren. I den forbindelse giver CapaCitys stabile undervogn og det rolige styretøj øget sikkerhed. Dette skyldes enkelthjulsophænget på for- og efterløbsakslen.

Førerens beskyttelsesdør.

Førerafdelingens beskyttelsesdør øger førerens sikkerhed. Kabineformen bidrager også til, at den af føreren valgte temperatur opretholdes.

Kollisionsbeskyttelse.

Som ekstra kollisionsbeskyttelse er der indbygget et crash-element i den forlængede front. I tilfælde af en påkørsel leder denne kombineret med rammens forstærkede, definerede konstruktion kræfterne direkte til chassisrammen. Det forbedrer beskyttelsen af føreren og dennes fodrum. Kravene baseret på pendulhammertesten i henhold til UNECE-R 29 opfyldes.

All-round beskyttelse.

Ulykker kan aldrig helt udelukkes. Mercedes-Benz har sørget for at holde følgerne af ulykker så små som muligt.

Bussen hører til blandt de sikreste køretøjer – også i bytrafikken. Ikke desto mindre kan ulykker naturligvis ikke udelukkes. Mercedes-Benz har sørget for, at konsekvenserne af ulykker er så minimale som muligt. For eksempel er forstærkningen af køretøjets sidevægge en væsentlig faktor for dets høje passive sikkerhed. I tilfælde af en påkørsel mindsker den forstærkede front konsekvenserne af ulykken og beskytter føreren bedre.

Derudover er der i køretøjet skillevægge, holdestænger og en speciel placering af siddepladser, der absorberer energien ved en kollision, eller hvis bussen ruller rundt. En vigtig beskyttelse for passagererne.

Stabilt råkarrosseri (opbygning i henhold til ECE-R 66.02)

Råkarosseriet er baseret på den velkendte teknik med ringspanter. Det er udført endnu stivere og beskytter dermed passagerne endnu bedre i tilfælde af en sidekollision.

Styrken af opbygningen defineres i overensstemmelse med bestemmelsen UN ECE-R 66.02. Den fastlægger præcist det "overlevelsesrum", der skal sikres ved konstruktionen under en ulykke.

Efter en ulykke.

Redningsmanual.

At bygge sikre køretøjer er det øverste mål inden for Mercedes-Benz' integrerede sikkerhedskoncept. Dette omfatter også alle foranstaltninger, der reducerer konsekvenserne af en ulykke. En vigtig del af vores arbejde er derfor også målrettet information til redningsmandskabet. Fordi en detaljeret viden om vores køretøjer og deres sikkerhedssystemer hjælper redningstjenesten med at nå hurtigere frem til de sårede. Og dermed redde liv.

Førstehjælp - forbindingskassen.

Hvis der på trods af alle sikkerhedsforanstaltninger skulle ske en ulykke, er det vigtigt at yde førstehjælp til eventuelle kvæstede så hurtigt som muligt. Da føreren også kan komme til skade under en ulykke og det derfor ikke altid er muligt for ham at hjælpe passagererne, er der i køretøjet førstehjælpskasse og brandslukker, som er frit tilgængelige for alle og tydeligt markerede. Førstehjælpskassen er placeret ved indgangsområdet nær føreren. Så både føreren og passagererne kan tage sig af eventuelt sårede så hurtigt som muligt i tilfælde af skade.

Juridisk meddelelse vedrørende aktive sikkerhedsassistentsystemer: Nødbremsesystemer og andre sikkerhedsassistentsystemer kan støtte chaufføren og i kritiske køresituationer, under optimale forhold og inden for systemets grænser, afbøde alvorligheden af ​​en ulykke eller undgå ulykker. Men uanset dette har chaufføren pligt til at tilpasse sin køreadfærd og især sin hastighed til trafik- og vejrforholdene og til altid at være opmærksom. Dette gælder især i særlige situationer som f.eks. isglatte eller våde veje, regn, sidevind, dårlig sigtbarhed, snefald, tåge osv. Som følge heraf er chaufføren som fører af køretøjet til enhver tid ansvarlig for hele køreoplevelsen og må ikke udelukkende stole på sikkerhedsassistentsystemerne.

Assistancesystemer kan kun understøtte føreren. Føreren har altid det fulde ansvar for at føre køretøjet sikkert.

Design

Så stort udtryk gør indtryk i rummet. Individualitet er en del af CapaCity og CapaCity L.

Designpakker til CapaCity L.

Giv din CapaCity L en særlig, karakteristisk optik. Til det formål tilbyder Mercedes-Benz Metro- eller Tram-designpakker, der er tilpasset højkapacitetsbussens formsprog og mål. Metro-designpakken, der er ekstraudstyr, omfatter en sidebeklædning af tagopbygningen, Tram-designpakken omfatter en gennemgående sidebeklædning, inklusive bælg til bussens ledsammenkobling. Hvis det ønskes, kan der fås et glat frontpanel, en optisk udvidelse af baglygterne eller afskærmninger til ikke-styrende hjul. Alt dette kan kombineres efter ønske.

Takket være et omfattende udvalg af ekstraudstyr kan du udforme CapaCity og CapaCity L helt efter dine ønsker.
Holdestangssystem.

Bøjede og tydeligt leddelte holdestænger giver ikke kun sikkerhed, men de leder også passagerne gennem bussen som en optisk ledetråd. Holdestangssystemet er meget fleksibelt, hvilket gør det muligt at udforme bussen indvendigt efter dine krav og ideer.

Sædeplacering.

Det samme gælder for de forskellige sædetyper og sædearrangementer, der kan fås som ekstraudstyr i en lang række farver, mønstre og materialer. Klapsæder i ståpladsområderne øger variationsmulighederne. Foran ledsammenkoblingen er der mulighed for ståpladser suppleret med klapsæder som ekstraudstyr. Ståpladsperronen i bagvognen kan udvides yderligere ved at forkorte forhøjningen og fjerne et dobbeltsæde. Alternativt kan de tre passagersæder umiddelbart efter den fjerde dør erstattes af en ekstra bagageplads.

Døre.

Lav indstigning samt fire brede fløjdøre sikrer et godt passagerflow og letter ind- og udstigning. CapaCity L kan endvidere fås i en udgave med 5 døre. Denne variant øger passagerflowet yderligere på særligt travle ruter.

Udsøgt komfort.

Dobbelte glassideruder, klimaanlæg til fører og passagerer eller TFT-monitorer til oplysninger til passagerne er kun nogle af de mange muligheder. Desuden kan der planlægges yderligere områder til særlig anvendelse, f.eks. til højre for den anden dør. Her er der god og sikker plads til passagerer med barnevogne, rollatorer eller kørestole.

Komfort til føreren

Omstigning: ja. Tilvænning: nej.

Omstigning: ja. Tilvænning: nej. En virkelig praktisk fordel er, at der i CapaCity er anvendt nogle af samme komponenter som i Citaro. Det betyder, at føreren allerede kender det rummelige og ergonomiske cockpit fra den perfekt udformede arbejdsplads i Citaro. I CapaCity sidder føreren på en hævet platform – i øjenhøjde med passagererne. Det giver et fremragende udsyn til alle sider. AquaBlade®-vinduesviskerne sikrer et godt udsyn, og deres dynamiske design reducerer kørestøj og forbrug. På den let læselige farveskærm kan der hentes vigtige køretøjsoplysninger med ét blik.

Cockpit.

Det rummelige og ergonomiske cockpit kender føreren allerede fra den perfekt udformede arbejdsplads i den kendte Citaro. I CapaCity sidder føreren også på en hævet platform, så han er i øjenhøjde med passagererne. Det giver et fremragende udsyn til alle sider. På den let læselige og central anbragte farveskærm kan der hentes vigtige køretøjsoplysninger med ét blik.

Multifunktionsrat og instrumentpanel.

Med multifunktionsrattet er det muligt at styre funktioner enkelt og hurtigt. Det har desuden en pauseindstilling, og højde samt hældning kan indstilles individuelt i kombination med instrumentpanelet. Praktiske opbevaringsrum gør det let for føreren at holde orden på arbejdspladsen.

Bakkameraer.

En betingelse og udfordring for sikker kørsel med en stor kapacitetsbus er at have overblik over omgivelserne, især området omkring bagenden. CapaCity gør synligheden lettere allerede på grund af sin konstruktion med kun et led. Flere udvendige kameraer giver et overblik over, hvad der sker omkring bagenden. Manøvrering og kørsel baglæns er lige så muligt som med enhver anden enkeltledsbus. For et endnu bedre overblik kan det valgfrie 270° kamera system anvendes. Derudover kan CapaCity og CapaCity L udstyres med MirrorCam, som giver en endnu bedre udsigt bagud og til siden end konventionelle sidespejle.

Udvendigt kamera i bagenden til kontrol af svingområdet, når bussen kører ud fra et stoppested og i trafikken.
Den smarte styring af den fjerde aksel.

En af fordelene ved CapaCity, sammenlignet med andre koncepter for højkapacitetsbusser, er dens ubegrænsede evne til at manøvrere ved bakkørsel.

På samme måde som ved fremadkørsel ved lave hastigheder styres den fjerde aksel i dette tilfælde ligeledes aktivt. Den fjerde aksels smarte styring reducerer også risikoen for, at bagenden skrider ud, når bussen kører ud fra et stoppested. Styringen af den fjerde aksel reagerer her med en defineret forsinkelse af forakslens drejning. Det kan forhindre, at hjulet berører kantstenen, og at bagenden svinger ind over fortovet.