Vægt på økonomi
Citaro NGT

Vægt på økonomi

Citaro NGT kan fremvise et særdeles positivt økonomisk regnskab i relation til omkostninger fordelt over hele livscyklussen.

Økonomisk og økologisk bæredygtig. Således præsenterer Citaro NGT med naturgasdrivlinje sig som dobbelt optimeret køretøj. For bybussen hjælper ikke kun med at sænke driftsudgifterne for transportvirksomheder. Den sætter også nye standarder inden for miljøvenlighed. I forhold til sin forgænger sparer den op til 20 % brændstof. Sammenlignet med et dieselkøretøj er den væsentligt mere støjsvag og udstøder mindre CO₂. I modsætning til diesel eller benzin forbrændes gassen særligt miljøvenligt. Sod og andre partikler samt svovldioxid kan stort set ikke påvises i udstødningsgassen. Den øgede transportkapacitet bidrager ligeledes til økologisk og økonomisk attraktivitet.

Ledbussen Citaro G NGT kan nu endda rumme maks. 166 personer frem for som tidligere 149. Med standardudstyret kan solobussen Citaro NGT transportere op til 104 passagerer – tre mere end sin forgænger. Det giver lavere omkostninger og færre emissioner pr. passager. Også den forbilledlige støjreduktion med op til 4 dB(A) bidrager til, at denne bus på bedste vis lever op til nutidens krav til moderne bykørsel og aflaster bykernerne.

Siden Carl Benz opfandt den første passagerbus i 1895 har vi som ingen anden producent videreudviklet den til et højtydende, sikkert og miljøvenligt transportmiddel. Således lever Carl Benz' pionerånd stadig i alle vores køretøjer. For dig betyder det, Hvis du beslutter dig for Mercedes-Benz, så får du ikke blot en højtydende bus. Du får først og fremmest også sikkerheden for, at du gør det bedste for din virksomheds fremtid.

Med mere end 45.000 producerede køretøjer sætter Citaro sit præg på den offentlige lokaltransport i hele Europa. Med god grund. For den lavbundede bus er en vejvisende syntese bestående af rentabilitet, komfort, fleksibilitet og design. Naturligvis opfylder også den nyudviklede bus med alternativ drivlinjeteknik dette krav. På baggrund af de gennemprøvede komponenter fra Citaro-modulopbygningen forener den frem for alt særligt rentabilitet og miljøvenlighed. Dens Natural Gas Technology er i den forbindelse grundlaget for ægte bæredygtig mobilitet. For førsteklasses, komprimeret naturgas indeholder så godt som ingen bestanddele, der danner skadelige stoffer, og forbrænder næsten uden restaffald og klimaneutralt. Citaro NGT er specielt udviklet til linjetransportens krav og fungerer som alternativt drivlinjekoncept til fremtidig mobilitet i bycentre.

Hvad kan bedst betale sig for transportselskaber og miljøet: Selvstændige hybridbus-modeller eller økonomisk hybridteknologi som ekstraudstyr?

Mercedes-Benz har valgt et innovativt hybridmodul, der for første gang på verdensplan gør hybridteknik tilgængelig som ekstraudstyr til et bredt udvalg af bybusser med OM 936-diesel- og M 936-gasmotor. I stedet for dyre selvstændige hybridbusser drager så mange modeller fra Mercedes-Benz modelrækker af bybusser nytte af en økonomisk rentabel og effektiv hybridteknologi. Det effektive og kompakte hybridmodul er blevet udviklet specielt til kravene til bustransport i byer og bymæssige områder. Det understøtter de forbrugsoptimerede diesel- og gasmotorer i vores bybusser og står dermed for økonomisk rentabilitet og bæredygtighed.

Anvendelsen af vores hybridmodul er uproblematisk for føreren og værkstederne, da der ved valget af ekstraudstyret „hybridmodul“ kun opstår minimale ændringer på basis-køretøjet. Dermed er anskaffelsen af vores hybridteknologi økonomisk fordelagtig. Med modulet opnås en brændstofbesparelse på op til 8,5 % afhængig af den kørte strækning og køretøjets udførelse. Således er de ekstra udgifter tjent ind igen efter få år, og miljøet har helt fra start af gavn af den nye teknologi.

Det kompakte hybridsystem gør din bybus til en yderst økonomisk og miljøvenlig allround-model. Således skaber du den perfekte forbindelse mellem økonomi og bæredygtighed. 

Hybridmodulet er enkelt og robust konstrueret: en skiveformet elmotor integreres mellem motoren og gearkassen i drivlinjen. På taget er der installeret to energilagre. Derudover er der også en spændingstransformer og en intelligent igangsætningsstyring med adapteret motorstyring. Elmotoren og spændingstransformeren har et selvstændigt kølekredsløb.

I den forbindelse er der en vigtig faktor: Vores hybridmodul-teknologi indeholder ligesom teknologien til personbiler med hybriddrivlinje fra Mercedes-Benz et separat 48-volts-netværk. Det betyder, at vi ikke bruger et dyrt højspændingsnetværk med de dertil nødvendige sikkerhedskrav.

Og teknologien arbejder også lige så enkelt, som den er opbygget: Hvis passagerbussen kører på fremdriften eller bremser, arbejder eMotoren som generator og frembringer strøm uden brændstofforbrug. Den således genererede strøm gemmes som elektrisk energi i batterierne.

I belastningssituationer, fx ved igangsætning, de såkaldte boost-faser, hjælper elmotoren diesel- eller gasmotoren med dens drejningsmoment ved hjælp af energien fra batterierne. Således aflastes forbrændingsmotoren og bruger mindre brændstof.

Motorerne med hybridmodul svarer til forbrændingsmotorerne i relation til ydelsesværdier. Det drejningsmoment, som eMotoren frembringer i boost-fasen, anvendes alene til brændstofbesparelse. Hvis der er gemt tilstrækkeligt energi i batterierne, hjælper elmotoren også under tomgang og forbedrer dermed forbrændingsmotorens virkningsgrad.

*Ekstraudstyr