Sikkerhed ved ulykker
Intouro

Sikkerhed ved ulykker

Når man rejser i en passagerbus, kan man stole på, at sikkerheden er høj – især i en passagerbus fra Mercedes-Benz. Hvis der alligevel skulle ske en ulykke, yder den stabile ringspændekonstruktion høj beskyttelse for passagerer og fører. 

Derudover sørger skillevægge, holdestænger og de specielle sæder af energiabsorberende materialer for sikkerhed.

Styrken af passagerbussens karrosseri er en væsentlig faktor for den passive sikkerhed i en bus. Med dens modstandskraft kan følgerne af en ulykke undgås. Karrosseriets høje styrke i Mercedes-Benzs passagerbusser garanteres blandt andet af vægtoptimerede ringspænder hele vejen rundt. Styrken defineres i henhold til bestemmelsen ECE-R 66/02. Den fastlægger præcist „overlevelsesrummet“, der skal sikres af konstruktionen ved en ulykke.

At konstruere sikre køretøjer er det højeste mål inden for det integrerede sikkerhedskoncept fra Mercedes-Benz. Det omfatter også alle tiltag, der bidrager til at minimere følgerne af en ulykke. En vigtig del af vores arbejde er derfor også målrettet information til redningsmandskabet. For detaljeret viden om vores køretøjer og deres sikkerhedssystemer hjælper redningstjenesten med at komme hurtigere til de kvæstede. Og dermed redde liv.