Komfort
Tourismo K & Tourismo RH/RH M

Komfort

Der findes næppe en mere effektiv beskyttelse for dine passagerer end en fuldt koncentreret fører. Derfor har Mercedes-Benz gjort alt for, at førerarbejdspladsen i Tourismo turistbusserne er udformet så komfortabelt og ergonomisk som muligt. Samtlige kontakter og betjeningselementer er placeret, så de er komfortable at betjene og nemme at nå. Det letaflæselige farvedisplay giver et overblik over alle væsentlige informationer og hjælper føreren med at finde ekstra informationer som rutedata eller brændstofforbrug, hvis han ønsker det. Således har han ubesværet alt under kontrol og kan rette sin fulde opmærksomhed på trafikken. Som du kan se: Med Tourismo turistbusser kører du på den sikre side.

Trods sine kompakte mål er passagerafdelingen i Tourismo K særdeles rummelig. Med en bredde på 2,55 m og en ståhøjde på 1,99 m giver den passagerer stor bevægelsesfrihed på gangen og mellem de 41 passagersæder – ideelt til små rejsegrupper og som VIP-shuttle.

Passagerafdelingen kan individuelt og efter anvendelsesformål udstyres både funktionelt og luksuriøst. Dertil hører TravelStarEco sædeplaceringen (TSE) med foldbare armlæn, sideindstilling til sæder i gangsiden, indstillelige ryglæn, fodstøtter og variabel polstring. Ekstraudstyret soft- eller luxline-polstring øger rejsekomforten og køretøjets værdi. Derudover kan du udstyre din Tourismo K med et toilet i bussens bageste del, et køkken ved den bageste indstigning eller endda med et ståkøkken på bageste række. Og til anvendelse på regionallinjer fås midibussen efter ønske også med ståpladstilladelse og kan udstyres med destinationsskilte.

Tourismo RH er udviklet til at være i drift nonstop: Om morgenen som linjebus, om eftermiddagen som udflugtsbus og i weekenden til en kort rejse. Til varierende anvendelsesformål er valget af bussen med høj bund og en længde på enten 12 m eller 13 m og som standard 51 til 55 sidepladser oplagt. Og mens dens fordelagtige købspris først og fremmest vil gøre din bogholder glad, så glæder dine passagerer sig over komfortabelt, funktionelt udstyr, som du kan opgradere med flere detaljer efter egne ønsker.

Rummelig, venlig, lys – sådan modtager kabinen dine passagerer. I det harmonisk udformede ambiente, fra det praktiske gulv til det smagfulde loft, føler dine passagerer sig godt tilpas. Med den 1,99 m høje kabine kommer du nemt til din plads. De komfortable, robuste TravelStarEco* sæder (TSE) giver dig mulighed for en afslappende sædeposition. Fodstøtter, klapborde, bagagenet og servicesæt, med hvilke belysning og ventilation kan reguleres på pladsen, tilbyder den højeste grad af komfort på rejser. Førsteklasses konvektorvarme og et højtydende klimaanlæg skaber en behagelig atmosfære ombord. Hvis du ønsker det, kan din Tourismo RH også udstyres med en løftelift for at give passagerer med begrænset mobilitet nem adgang.

Det slanke og komfortable sæde med komplet polstring, Inter Star Eco (ISE), får den rummelige kabine til at virke endnu mere luftig og opfylder alle krav til linje- og/eller regionaltrafik. Robust, komfortabel og med et stort spillerum med hensyn til design og ekstraudstyr. Greb i gangsiden, topunktssikkerhedsseler og vandrette holdegreb er standardudstyr. Efter ønske fås ISE også i anti-vandalisme-udførelse og med et 70 mm højt ryglæn. Som ekstraudstyr og som udstyrsvariant til den kræsne kan ISE bestilles i designudgave.

  • 2-punkts sikkerhedssele
  • Ryglæn, fast
  • Greb i gangsiden
  • Vandret, påsat holdegreb

Udflugts- og turistbussæder

  • 2-punkts sikkerhedssele
  • Ryglæn, fast
  • Integrerede greb i gangsiden
  • Sædeafdækning i gangsiden

*Ekstraudstyr