Design
CapaCity & CapaCity L

Design

CapaCity gør indtryk, ikke kun med sin kapacitet. Den scorer også points med sit attraktive kvalitetsdesign. Det attraktive ydre gør allerede opmærksom på højkapacitetsbussens indre værdier. Alt kan tilpasses kundens ønsker. 

Giv din CapaCity L en særlig, karakteristisk optik. Til det formål tilbyder Mercedes-Benz Metro- eller Tram-designpakker, der er tilpasset højkapacitetsbussens formsprog og mål. Metro-designpakken, der er ekstraudstyr, omfatter en sidebeklædning af tagopbygningen, Tram-designpakken omfatter en gennemgående sidebeklædning, inklusive bælg til bussens ledsammenkobling. Hvis det ønskes, kan der fås et glat frontpanel, en optisk udvidelse af baglygterne eller afskærmninger til ikke-styrende hjul. Alt dette kan kombineres efter ønske.

Takket være et omfattende udvalg af ekstraudstyr kan du udforme CapaCity og CapaCity L helt efter dine ønsker.


Bøjede og tydeligt leddelte holdestænger giver ikke kun sikkerhed, men de leder også passagerne gennem bussen som en optisk ledetråd. Holdestangssystemet er meget fleksibelt, hvilket gør det muligt at udforme bussen indvendigt efter dine krav og ideer.

Det samme gælder for de forskellige sædetyper og sædearrangementer, der kan fås som ekstraudstyr i en lang række farver, mønstre og materialer. Klapsæder i ståpladsområderne øger variationsmulighederne. Foran ledsammenkoblingen er der mulighed for ståpladser suppleret med klapsæder som ekstraudstyr. Ståpladsperronen i bagvognen kan udvides yderligere ved at forkorte forhøjningen og fjerne et dobbeltsæde. Alternativt kan de tre passagersæder umiddelbart efter den fjerde dør erstattes af en ekstra bagageplads. 

Lav indstigning samt fire brede fløjdøre sikrer et godt passagerflow og letter ind- og udstigning. CapaCity L kan endvidere fås i en udgave med 5 døre. Denne variant øger passagerflowet yderligere på særligt travle ruter.

Dobbelte glassideruder, klimaanlæg til fører og passagerer eller TFT-monitorer til oplysninger til passagerne er kun nogle af de mange muligheder. Desuden kan der planlægges yderligere områder til særlig anvendelse, f.eks. til højre for den anden dør. Her er der god og sikker plads til passagerer med barnevogne, rollatorer eller kørestole.