News 2025
Aktuelt

News 2025

Daimler Buses præsenterer i disse dage løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer for transportvirksomheder på UITP Summit 2025 i Hamborg fra den 15. til 18. juni 2025. Fokus er på bæredygtighed, økonomi og digitalisering af elektrisk mobilitet til bybusser.

Fra 2026 vil Mercedes‑Benz eCitaro blive udstyret med et nyt, endnu mere kraftfuldt og særligt holdbart litium-nikkel-mangan-kobolt-batteri af fjerde generation. En eCitaro med dette NMC4‑batteri bliver for første gang præsenteret til UITP Summit - en af de største messer i Hamborg for offentlig transport.

Hovedattraktionen på Daimlers stand er en Mercedes‑Benz eCitaro – den meget succesfulde model blandt elektriske bybusser. Den udstillede to‑dørs solobus forbindes ikke kun med et eksemplarisk førermiljø, høj kørekomfort og fremragende sikkerhed. Den markerer også en verdensnyhed: For første gang udstilles en eCitaro med fjerde og dermed nyeste NMC4‑batterigeneration. Den nye NMC4‑batteriteknologi kombinerer høj energitæthed, der muliggør længere rækkevidde, med en meget lang levetid. Batteriets forlængede levetid opnås gennem skånsom ladning med en maksimal ladekapacitet på 150 kW samt regelmæssige hurtigladningsprocesser med en kapacitet på op til 300 kW. De nye NMC4‑batterier vil fra 2026 blive anvendt i modellerne eCitaro, eCitaro G og eCitaro K.

OMNIplus styrker i samme ombæring sit i forvejen største europæiske servicenetværk og tilbyder nu nye digitale funktioner – herunder hastighedsbaseret geofencing, hvor fartbegrænseren automatisk aktiveres i udvalgte zoner for at øge sikkerhed og sikre færre bøder. Med den nye digitale servicepakke får alle nye busser adgang til op til 6 års gratis digitale tjenester – herunder batteriovervågning, garantistatus og anbefalinger til optimal drift.

Hos Hessel Bus glæder vi os til at fortælle mere om de nye forbedrede batterityper og hjælpe kunder med at få fuldt udbytte af OMNIplus' digitale løsninger. Kunder kan forvente at de nye batterityper er implementeret i de elektriske bybusser fra 2026.

Besøg os her:  hesselbus.dk

18.06.2025