Mercedes-Benz har i flere år arbejdet efter visionen om kørsel uden ulykker. Det integrale sikkerhedskoncept dækker alle faser af sikkerheden – fra sikkerhed under kørsel og i farlige situationer, til beskyttelse i tilfælde af en ulykke og til nedsættelse af følgerne af en ulykke. Dette mål forfølger de nye Sprinter og Sprinter minibusser med deres nye konstruktive og tekniske sikkerhedsudstyr.

De Sprinter minibusser
Sikkerhed
Sikker. Mere sikker. Mercedes-Benz.
Førende inden for sikkerhed.
I mere end 20 år har Sprinter haft næsen fremme i sin klasse, særligt inden for sikkerhed: Således har den siden 2002 kørt med ESP, hvis udvidelse ADAPTIVE ESP fejrede sin præmiere i Sprinter i 2006. I 2013 fulgte blandt andet den adaptive bremseassistent med sidevindsregulering samt Collision Prevention Assist eller Lane Keeping-assistenten. Med den nye Sprinter generation er en række nye sikkerhedssystemer blevet tilgængelige i denne klasse, der aktivt understøtter sikkerheden.
Opmærksomme ledsagere.
Den nye Sprinter understøtter føreren med ekstra elektroniske assistentsystemer såsom den aktive Lane Keeping-assistent, den aktive afstandsassistent DISTRONIC eller Attention Assist, der kan registrere træthedstegn og anbefale føreren en pause. Den aktive bremseassistent advarer føreren mod en kollision med en forhindring og bremser automatisk Sprinter ned ved behov – helt ned til en fuld opbremsning. Systemet registrerer ud over forankørende køretøjer og stående forhindringer (fx enden på en kø) ligeledes krydsende fodgængere og cyklister. Ekstraudstyret med 360°-kamera aflaster i høj grad føreren ved ind- og udkørsel fra parkeringspladser.
Bedre udsyn – mere sikkerhed.
Godt udsyn til hver en tid - det sørger det yderst effektive viskersystem WET WIPER SYSTEM for, der sprøjter sprinklervæske direkte foran viskerbladene. Dermed får føreren allerede under viskeforløbet det bedst mulige udsyn. Maksimalt udsyn i mørke tilbyder de nye LED High Performance forlygter med fjernlysassistent og drejelys (ekstraudstyr).
Forbilledlig sikkerhed.
Sprinter minibusser har længe sat standarden inden for sikkerheden. Og det forbliver også sådan. Med adskillige assistentsystemer opfylder også de nye minibusser de høje sikkerhedskrav fra Mercedes-Benz. Der er blandt andet som standard indbygget sidevindsassistent, ADAPTIVE ESP®, antiblokeringssystem (ABS) og antispinregulering. Yderligere sikkerhed tilbyder den aktive afstandsassistent DISTRONIC, den aktive bremseassistent eller også den aktive Lane Keeping-assistent.
Aktiv afstandsassistent DISTRONIC.
Ekstraudstyret aktiv afstandsassistent DISTRONIC overvåger området foran køretøjet med en sensor, der er integreret i kofangeren. Systemet kan understøtte føreren ved automatisk at overholde den indstillede afstand til det forankørende køretøj ved at bremse eller accelerere: en væsentlig aflastning for føreren under bykørsel og ved stop-and-go-trafik. Hvis der alligevel opstår risiko for en kollision på trods af, at hastigheden nedsættes, griber den aktive bremseassistent ind. DISTRONIC arbejder inden for et hastighedsområde mellem 20 km/t og 160 km/t og indtil en afstand på 200 m. Forskellen mellem et registreret forankørende køretøjs hastighed og køretøjets egen gemte hastighed vises visuelt i speedometeret.
Dødvinkelassistent og Rear Cross Traffic Alert.
Dødvinkelassistenten registrerer køretøjer i den blinde vinkel med en hastighed fra 30 km/h og kan ved hjælp af både visuelle og akustiske advarsler bidrage til at undgå kollisioner. Hvis der er et køretøj i nærområdet på 3,5 m ved siden af eller bag køretøjet, vises en rød lysende trekant i det pågældende sidespejl. Hvis føreren alligevel aktiverer retningsviseren trods denne advarselsindikator, lyder der også en akustisk kollisionsadvarsel. En nyhed er Rear Cross Traffic Alert (ekstraudstyr). Den advarer føreren akustisk og med advarselslamper i sidespejlet ved krydsende trafik, der bevæger sig rykvist. Hvis føreren ikke reagerer, kan køretøjet bremses automatisk.
Mercedes-Benz Sprinter-minibusserne vil fra den 01.01.2022 blive fremstillet af Tremonia Mobility GmbH (tidligere Minibus GmbH), men vil fortsat blive solgt af Daimler Buses. Yderligere oplysninger.